"Det lykkes i særdeleshed i den norske forfatter Stig Sæterbakkens essay "Pynt Dere!", der tager afsæt i en musikvideo af popsangeren Gwen Stefani og som udvikler sig til et argument for, at vi mennekser, mand som kvinde, lægger ære og tid i at klæde os på, for som dybsindige mennekser at ville erobre og møde den verden, vi lever i både uden for og inden for hjemmets grænser. Og det lykkes for den norske antropolog Charlotte Bik Bandlien i artiklen "Smak og ubehag", der tilsvarende til Stig Sæterbakken kradser i overfladen på tesen om modefænomenets overfladiske karakter. Her introduceres læseren til antropologiske og sociologiske teorier og bliver samtidig ført frem til pointen, at der er både megen glæde ved mode og måden at klæde sig på, men at der dermed ikke er tale om uskyldige fænomener. Meget er på spil så som magt og social status, som må tages alvorligt og derfor undersøges og udforskes. På den måde er begge artikler et udtryk for essensen ved at ville utgive magasinet PERSONAE."

fra anmeldelse av Personae no.1 av Dr. Marie Riegels Melchior i Dragtjournalen (Årgang 3, Nr.5. 2009)